Boligflow
ReguleringerOmkostningsbestemt leje

Kontrollér OMK-beregningen

Gennemgå budgetleje og ændringer pr. lejeforhold, og genberegn efter ændringer i grundlaget.

Kontrollér OMK-beregningen, før du varsler eller gennemfører. Oversigten viser boligernes budgetleje, ændringen for hvert lejeforhold og en individuel varslingskladde. Beløbene under Fordeling på lejemål og Fordeling på lejeforhold er årsbeløb, ikke beløb pr. måned eller opkrævning.

Kontrollér boligernes budgetleje

  1. Åbn ejendommens Regulering, og vælg det relevante Budget pr. [dato] under Omkostningsbestemt leje.
  2. Åbn versionen, du vil kontrollere, og gennemgå Udregning af budgetleje under budgettabellen.

Boligflow fordeler først fællesudgifter efter boligarealets andel af ejendommens deltagende areal. Udgifter markeret som Bolig lægges derefter fuldt til boligernes budget. Boligandelen fordeles efter areal, også når boligerne indbyrdes bruger Vurderingsleje.

Fordelingsfaktoren er boligernes samlede budgetleje delt med det samlede fordelingsgrundlag. Boligflow ganger faktoren med hver boligs areal eller vurderingsleje, afhængigt af den valgte metode. Faktoren afrundes til to decimaler, så summen af boligernes lejer kan afvige lidt fra boligbudgettet.

Ret udgifter, fordelingsmetode og vedligeholdelsessatser i budgettet.

Gennemgå fordelingen på lejemål

Under Fordeling på lejemål kan du kontrollere hver boligs areal eller vurderingsleje samt nuværende og ny budgetleje. Klik på adressen, hvis du skal gennemgå lejemålets oplysninger.

Nuværende budgetleje hentes fra lejeforholdets OMK-lejebidrag og omregnes til et år. For en bolig uden valgt lejeforhold bruger Boligflow lejemålets tomgangsleje, også omregnet til et år. Beløbet kan derfor afvige fra de tidligere udgifter i budgettabellen.

Rækken I alt medregner også lejemål uden regulering. Brug de enkelte rækker til at kontrollere de ændringer, der faktisk gennemføres.

Kontrollér lejen for hvert lejeforhold

Under Fordeling på lejeforhold er Nuværende leje og Leje pr. [dato] samlet årlig leje inklusive øvrige lejebidrag og vedligeholdelsesbidrag. De omfatter ikke aconto og andre bidrag uden for lejekategorien.

Den nye leje lægger budgetlejeændringen og eventuelle ændringer i vedligeholdelsesbidrag sammen. Derfor kan den afvige fra ændringen i lejemålstabellen.

Hvis vedligeholdelsessatser reguleres, beregner Boligflow dem ud fra afrundede satser og boligens areal, også når fordelingsmetoden er Vurderingsleje. Kun vedligeholdelsesbidrag, der allerede findes på lejeforholdet, indgår. For § 120 bruges lejeforholdets valg af høj eller lav sats.

Se den individuelle varslingskladde

Under Fordeling på lejeforhold skal du vælge Se eksempel ved lejeforholdet. Kontrollér dato, årsbeløb og beløb pr. opkrævning i kladden, som åbnes i en ny fane.

Individuel varslingskladde med KLADDE-vandmærke, årlig budgetleje og fremtidig månedlig leje

Kladden viser beløbet efter lejeforholdets opkrævningsinterval, fx månedligt eller kvartalsvist. Datoen kan ligge efter budgetdatoen, fordi Boligflow vælger næste mulige opkrævningsmåned. Kontrollér derfor den individuelle kladde.

Se eksempel sender ikke varsling. Budgettet skal være udarbejdet, før den fulde kladde vises. Når lejeforholdet har fået en varslingsbesked i versionen, vises Se varsling i stedet. Linket bekræfter ikke, at beskeden er leveret.

Hvis et lejemål ikke reguleres eller mangler

Ved ingen regulering kan du holde markøren over informationsikonet for at se årsagen. Kontrollér især, at lejemålet er omfattet af OMK, at areal eller vurderingsleje er større end 0, og at lejeforholdet har et lejebidrag på en konto med formålet OMK leje. Et almindeligt lejebidrag er ikke nok.

Reguleringsdatoen tager højde for opkrævningsinterval og ophørsdato. Hvis næste mulige opkrævning ligger efter lejeforholdets slutdato, får forholdet ingen reguleringsdato. Lejeforhold skal være gyldige og aktive. En bolig uden valgt lejeforhold kan stadig vises under Fordeling på lejemål.

Nedlagte lejemål og lejemål, der er udelukket fra beregningen, vises ikke. Hvis en række mangler, kontrollér OMK-opsætningen samt status og datoer for lejeforholdet.

Genberegn efter ændringer

Hvis areal, vurderingsleje, OMK-valg eller lejebidrag er ændret, genberegn den åbne version og gennemgå resultaterne igen. Gå tilbage til reguleringsoversigten, vælg Genberegn på versionen, og kontrollér beregningen og de individuelle kladder. Gemning med Gem version i budgettet genberegner også.

En låst version kan ikke genberegnes. Se versioner af OMK-reguleringer for at oprette en ny version.

Når resultatet er kontrolleret, kan du fortsætte med varsling til beboerrepræsentationen, hvis relevant, og varsling til lejerne. Kontrol og genberegning ændrer ikke lejen. Gennemfør reguleringen i det særskilte gennemførselstrin.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15