Boligflow
Hjælp til den daglige ejendomsadministration i Boligflow.
Boligflow samler arbejdet med ejendomme, lejemål, lejere og økonomi. Her finder du hjælp til de opgaver, du løser som administrator, fra oprettelse af lejeforhold og opkrævning af leje til forbrugsregnskaber og fraflytning.
Sådan hænger Boligflow sammen
En koncern samler dine virksomheder og deres fælles opsætning. Hver virksomhed har sine ejendomme, brugere og økonomi. En ejendom har flere lejemål, og hvert lejemål kan have flere lejeforhold over tid. På hvert lejeforhold er der tilknyttet en eller flere lejere. Den samme lejer kan være tilknyttet flere lejeforhold.
Oplysninger om selve lejemålet ligger på lejemålet. Aftalens datoer, leje, øvrige vilkår og opkrævninger hører til lejeforholdet. Lejerens navn og kontaktoplysninger ligger på lejeren og bruges på tværs af lejerens lejeforhold.
Om dokumentationen
Vejledningerne er skrevet til dig, der administrerer ejendomme. De viser, hvor du finder funktionerne, hvordan du bruger dem, og hvilke valg du skal tage undervejs. Du behøver ikke teknisk viden for at følge dem.
Opsætning af forbindelser til andre systemer er beskrevet under Apps. Arbejder du med Boligflows API eller udvikler en integration, finder du den tekniske dokumentation under Udviklerdokumentation.
Senest opdateret