Boligflow
Lister og eksport

Budgetliste

Se allerede opkrævede og forventede beløb pr. lejemål, konto og måned i en regnskabsperiode.

Brug Budgetliste til at se opkrævede og forventede beløb samt tomgang pr. lejemål, konto og måned i en regnskabsperiode. Beløbene bygger på opkrævninger og tomgang, ikke budgetbeløb indtastet på konti eller lejernes betalinger.

Vælg periode og afgræns listen

Virksomheden skal have en regnskabsperiode, før listen kan beregnes.

  1. Gå til Lister.
  2. Åbn Budgetliste.
  3. Klik på Filtre.
  4. Vælg Regnskabsperiode.
  5. Afgræns eventuelt med Ejendomme og Konti.
  6. Kontrollér valgene under Vis og resultatet i tabellen.

Perioden vælges blandt virksomhedens eksisterende regnskabsperioder. Månedskolonnerne følger periodens rækkefølge, så et forskudt regnskabsår ikke nødvendigvis begynder med januar. Listen viser højst 12 månedskolonner.

FilterHvad betyder valget?
EjendommeVælg de ejendomme, du vil se. Uden et valg medtages alle relevante ejendomme.
KontiVælg de konti, du vil se. Valget ændrer også subtotalerne og den samlede total. Uden et valg medtages alle konti, der indgår i listens data.
Vis → Medtag nulrækkerSlå fra for at skjule kontorækker, hvor beløbet er nul i hver måned. Lejeforhold og tomgangsperioder uden resterende kontorækker skjules også. En række kan stadig vises med en total på nul, hvis månedernes beløb udligner hinanden.
Vis → Medtag kladderSlå fra for at udelade kladdelejeforhold. Når kladder medtages, kræver beregning af kommende beløb, at startdato og næste opkrævningsdato kan fastlægges.

Medtag nulrækker og Medtag kladder er slået til som standard. Listen omfatter aktuelle, aktive lejemål på aktive ejendomme med lejeforhold eller tomgang i perioden. Den er derfor ikke et fuldt historisk overblik over udgåede lejemål.

Forstå beløbene

Beløbene vises eksklusive moms. For momspligtige opkrævninger kan de derfor afvige fra fakturaens samlede beløb inklusive moms.

Allerede opkrævede beløb står i fakturadatoens måned. Tilbageførte opkrævninger udelades, og delvise tilbageførsler reducerer beløbene.

Kommende beløb beregnes fra indeværende måned og frem efter lejeforholdets opkrævningsdatoer og interval. Beregningen tager blandt andet højde for bidrag, reguleringer, rabatter, resterende gentagelser, forudbetalt leje og aktive lån. En kvartalsvis opkrævning står i opkrævningsmåneden; den fordeles ikke ligeligt på tre måneder.

Har et lejeforhold allerede opkrævede beløb i en måned, beregnes der ikke yderligere kommende beløb for det lejeforhold i den måned. Det gælder også, hvis du filtrerer listen til en anden konto.

Tidligere måneder uden opkrævninger får ikke beregnet kommende beløb. Vælger du en regnskabsperiode, der ligger helt før indeværende måned, ser du derfor allerede opkrævede beløb og registreret tomgangsleje, uden beregnede kommende beløb.

Tomgang indgår også

Tomgang vises som Tomgangsperiode sammen med lejeforholdene. Listen medtager registreret tomgangsleje og beregner kommende tomgangsleje fra indeværende måned og frem, når lejemålet har positiv tomgangsleje og både Tomgangskonto og Tomgangslejekonto er sat op. Måneder med registreret tomgangsleje får ikke en ekstra beregning.

Den beregnede tomgangsleje følger antallet af tomgangsdage i måneden og vises på Tomgangslejekonto. Beløbene indgår i subtotaler og totaler, men er ikke opkrævninger til en lejer. Listen opretter hverken fakturaer eller tomgangsbogføringer.

Læs rækker og kolonner

Tabellen er grupperet efter ejendom og lejemål. Under hvert lejemål står lejeforhold og tomgangsperioder i kronologisk rækkefølge med en beløbsrække pr. konto. Identifikation og lejernavne står i grupperingsrækkerne og gentages ikke på hver kontorække.

KolonneIndhold
EjendomEjendommens navn.
LøbenummerLejemålets fulde løbenummer.
LejemålLejemålets adresse.
LejereLejernes navne eller Tomgangsperiode.
KontoKontoen for beløbsrækken.
MånedskolonnerBeløbet i hver måned. Nul vises som et tomt felt.
TotalSummen af rækkens måneder.
Ekstern referenceLejeforholdets eksterne reference. Kolonnen er skjult som standard.

Hvert lejemål slutter med en fremhævet subtotal, der samler lejeforhold og tomgang pr. måned og i Total. Der er ingen særskilt subtotal for ejendommen.

Total omfatter alle listens måneder, også hvis du skjuler nogle månedskolonner. At skjule en måned ændrer derfor ikke summen; at filtrere konti gør.

Kontrollér og download resultatet

Resultattælleren i forhåndsvisningen tæller lejemål. Et lejemål kan fylde mange tabelrækker, og dets grupper vises samlet på samme side.

Forhåndsvisningen viser lejemålenes subtotaler, men ingen samlet totalrække. Den downloadede fil har en samlet Total nederst, når listen indeholder data. Den medtager hele det filtrerede resultat og kræver ikke, at du slår Medtag totaler til. Behold de relevante månedskolonner eller Total, hvis du vil kunne se summerne i filen.

  1. Vent, til forhåndsvisningen er færdig med at indlæse.
  2. Klik på Download hele listen.
  3. Vælg Excel, CSV eller PDF i dialogen Download listevisning.
  4. Klik på Start eksport.

Boligflow klargør filen i baggrunden. Downloaden starter automatisk i browseren, når filen er klar.

Se Brug lister for at vælge kolonner og læse om filformater og eksportindstillinger.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15