Boligflow
Foreninger

Budgetdokumenter

Gem foreningens budget som PDF på en regnskabsperiode, og find, udskift eller fjern dokumentet.

Gem budgettet som én PDF på den regnskabsperiode, det vedrører. Du kan finde budgetter for flere perioder i samme oversigt og udskifte filen, hvis budgettet ændres.

Find budgetterne

Vælg foreningen, og gå til Virksomhed → Økonomi → Regnskab og budget. Du skal have Finans og opkrævninger (læsning) og Filer (læsning) for at se perioder og dokumenter. Ændringer kræver Finans og opkrævninger (skrivning); upload kræver også Filer (skrivning).

Regnskabsperioden skal være oprettet først. Hvis ingen perioder findes, viser Seneste budget teksten Ingen registreret, og Upload budget åbner økonomiindstillingerne. Se Administrer regnskabsperioder.

Upload et budget

Der kan gemmes ét budgetdokument pr. periode.

  1. Klik på Vis mere under Alle regnskaber og budgetter.
  2. Åbn rækken for perioden, og kontrollér år og datoer.
  3. Under Budget skal du vælge Upload budget, vælge PDF-filen i dialogen og klikke på Gem.

Filen gemmes på den valgte periode. Vælg Vis budget for at åbne den.

Du kan også vælge Upload budget på kortet Seneste budget eller Tilføj nyt → Budget. Begge genveje bruger den periode, kortet viser; du vælger ikke et andet år i dialogen.

Find et gemt budget

Under Alle regnskaber og budgetter skal du vælge Vis mere, åbne perioden og klikke på Vis budget.

Kortet Seneste budget viser den nærmeste fremtidige periode, hvis der er en. Ellers viser det den aktuelle periode eller, hvis ingen periode dækker i dag, den periode med seneste startdato. Kortet kan derfor vise Upload budget, selv om en anden periode har et dokument. Brug hele oversigten til at finde budgettet for et bestemt år.

Udskift et budget

Den nye PDF erstatter filen på perioden, mens et regnskabsdokument på samme periode bevares.

  1. Åbn perioden under Alle regnskaber og budgetter.
  2. Klik på Rediger ved budgettet, fjern den gamle fil i feltet Budget, og vælg den nye PDF.
  3. Klik på Gem.

Vis budget åbner herefter den nye fil.

Fjern et budget

OBS: Når du bekræfter, fjernes dokumentet fra perioden permanent.

Åbn perioden under Alle regnskaber og budgetter, klik på Slet ved budgettet, og bekræft med Slet budget. Budgettet fjernes, og du kan vælge Upload budget igen. Et regnskabsdokument på samme periode bevares.

Relateret artikel

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15