Nøgletalsoplysningsskemaer
Upload foreningens nøgleoplysningsskema som PDF, find tidligere skemaer, og ret udarbejdelsesdatoen.
Når foreningen har udarbejdet et nøgleoplysningsskema, kan du gemme PDF'en under Økonomi → Nøgletalsoplysningsskema for andelsboligforeningen. Skemaets indhold udfylder du uden for Boligflow.
Du skal have Foreningsøkonomi (læsning) og Filer (læsning) for at se dokumenterne. Upload, datoændring og sletning kræver Foreningsøkonomi (skrivning). Upload kræver også Filer (skrivning).
Upload det første skema
Hav det færdige skema klar som én PDF. Boligflow gemmer filen og udarbejdelsesdatoen.
- Åbn foreningen under Virksomhed, og vælg Økonomi.
- Find Nøgletalsoplysningsskema for andelsboligforeningen.
- På kortet Ingen registreret skal du klikke på Upload nøgletalsoplysningsskema.
- Angiv Udarbejdelsesdato, upload PDF-filen under Nøgletalsoplysningsskema, og klik på Gem.
Skemaet vises under Seneste nøgletalsoplysningsskema med datoen.
Åbn det seneste eller et tidligere skema
Klik på Vis nøgletalsoplysningsskema på kortet Seneste nøgletalsoplysningsskema. Det seneste skema er det med den nyeste udarbejdelsesdato, uanset hvornår det blev uploadet.
For at åbne et tidligere skema skal du vælge Vis mere under Alle nøgletalsoplysningsskemaer, åbne rækken med den relevante dato og klikke på Vis nøgletalsoplysningsskema.
Ret udarbejdelsesdatoen
Rediger ændrer kun datoen, ikke PDF-filen eller dens indhold.
Åbn Rediger på kortet for det seneste skema eller i skemaets række i historikken. Ret Udarbejdelsesdato, og klik på Gem. Hvis der er flere skemaer, kan datoændringen påvirke, hvilket der vises som det seneste.
Slet et skema
OBS: Sletning fjerner skemaet og en eventuel tilknyttet erklæring om væsentlige ændringer permanent.
Klik på Slet på kortet for det seneste skema eller i dets historikrække, og bekræft med Slet skema. Hvis andre skemaer er registreret, bliver det med den nyeste dato vist som det seneste.
Relateret artikel
Senest opdateret