Billedgalleri
Upload, vis, organiser og download billeder på ejendomme og lejemål.
En ejendom og et lejemål har hvert sit billedgalleri. Brug galleriet til at samle billeder, ændre rækkefølge og markere plantegninger eller ét primært billede.
Åbn galleriet
Åbn ejendommen eller lejemålet, og vælg Billeder. Du skal have læseadgang til billeder og den relevante post for at se eller hente billeder. Ændringer kræver skriverettighed til billeder. Rollen Læseadgang kan se og hente, men ikke ændre.
Upload billeder
Boligflow accepterer PNG, JPG/JPEG og GIF. En fil må højst fylde 100 MB.
- Vælg Upload billeder, og vælg filer fra computeren.
Du kan også trække billeder ind på gallerisiden eller vælge klik for at gennemse. De nye billeder vises efter de eksisterende.
Vis eller hent billeder
Vælg et billede eller hold markøren over det, og vælg Vis stort. Brug pilene til at skifte mellem billeder, og luk visningen med krydset eller ved at vælge uden for billedet.
Downloadikonet i stor visning åbner billedet i en ny fane. Brug Download alle for at hente originalfilerne, da visningsbilledet kan være komprimeret.
På en ejendom vælger du Download alle for at hente galleriet. På et lejemål vælger du også, om du vil hente Kun lejemålets billeder eller Inkl. ejendommens billeder. Boligflow klargør ZIP-filen Billeder.zip; ejendommens billeder ligger i mappen Ejendom i arkivet. Du kan hente ejendommens billeder fra et lejemål, selv når dets eget galleri er tomt. Et valg er inaktivt, når der ikke er billeder at hente.
Ændr rækkefølgen
- Hold markøren over billedet.
- Træk i flyttegrebet øverst til venstre til den ønskede placering.
Rækkefølgen gemmes automatisk. Flytning ændrer ikke billedets primærmarkering.
Vælg et primært billede
Hold markøren over billedet, og vælg stjernen ved Gør til primær. Galleriet kan have ét primært billede; det tidligere primære billede mister markeringen, når du vælger et nyt. Vælg stjernen ved Fjern som primær for at fjerne markeringen. Det er valgfrit at have et primært billede, og nye billeder bliver ikke automatisk primære.
Markér en plantegning
- Hold markøren over billedet.
- Åbn menuen ved Type, og vælg Plantegning.
Du kan markere flere billeder som plantegninger. Vælg Standard billede i samme menu for at fjerne markeringen.
Slet et billede
OBS: Sletning er permanent. Gem en kopi, hvis du vil beholde billedet.
- Hold markøren over billedet, og vælg papirkurven ved Slet billede.
- Bekræft med Slet billede.
Du kan også slette billedet fra stor visning. Hvis du sletter ejendommen eller lejemålet, slettes de tilknyttede billeder også.
Senest opdateret