Masseredigér lejeforhold
Ret oplysninger på flere lejeforhold i samme tabel, og kontrollér udvalget, før du gemmer.
Med Masseredigering kan du ændre oplysninger på flere lejeforhold i en samlet tabel. Kontrollér først, hvilke lejeforhold der indgår, så ændringerne bliver gemt på de rigtige lejeforhold.
Åbn og gem masseredigeringen
- Gå til Lejemål i hovedmenuen.
- Vælg Lejeforhold.
- Brug Søg, Filtre og sidetal til at finde de relevante lejeforhold i den aktuelle tabelvisning.
- Klik på Masseredigering.
- Kontrollér lejeforholdene i redigeringstabellen.
- Ret de relevante felter på de ønskede rækker.
- Klik på Gem lejeforhold.
Masseredigeringen åbnes med rækkerne fra den aktuelle tabelvisning. Kontrollér udvalget efter åbning, da en søgning kan have flere resultater end dem, der vises på én side.
Hvilke oplysninger kan ændres?
Tabellen giver blandt andet adgang til:
- Ekstern reference og øvrig reference.
- Uopsigelighed for lejer og udlejer, opsigelsesperiode, enhed og fraflytning 14 dage før ophør.
- Antal måneder for depositum og forudbetalt leje.
- Opkrævningsinterval, om opkrævningen følger kalenderåret, og næste opkrævningsmåned.
- Moms, når lejemålstypen tillader det.
Startdato, lejeforholdstype, løbenummer, lejere og adresse kan ikke redigeres i denne tabel. Boliglejeforhold kan opkræves månedligt eller kvartalsvis; øvrige lejeforhold har også halvårligt og årligt interval.
Indstillinger for automatisk påmindelse, restance og henstand vises kun, når virksomheden har den relevante funktion.
Vælg Tilbage for at forlade tabellen. Gem først de ændringer, du vil beholde.
Senest opdateret