Boligflow
Opgaver

Brug opgavekalenderen

Find opgaver efter dato, se kommende frister, og vælg kalenderens oplysninger.

Brug kalenderen under Opgaver til at planlægge arbejdet og finde opgaver efter startdato eller deadline.

Du skal have Opgaver (læsning) for at se opgaver og Kalender (læsning) for at se kalenderen.

Åbn kalenderen

  1. Gå til Opgaver, og åbn Visning.
  2. Vælg Kalender.

Find en opgave i kalenderen

Vælg måned og år, og klik på en dato eller opgavemarkering for at åbne dagens opgaver. Vælg derefter den opgave, du vil arbejde med.

Når en opgave mangler i kalenderen

Opgaven skal have en startdato eller deadline for at blive vist:

Datoer på opgavenKalenderens visning
Kun StartdatoStartdatoen
Kun DeadlineDeadlinedatoen
Begge datoerPerioden fra startdato til og med deadline
Ingen datoerOpgaven vises ikke

Brug Liste eller Kolonner til opgaver uden datoer. Du kan tilføje eller ændre datoerne på opgaven; se Opret og administrer en opgave.

Et flyttesyn med et aftalt tidspunkt vises på tidspunktet, og dagsoversigten viser tidsintervallet. Kommende forekomster af gentagne opgaver kan stå som Planlagt; når du åbner en sådan forekomst, åbnes gentagelsen. Se Opret gentagne opgaver.

Vælg kalenderoplysninger

Kalenderen kan vise helligdage og banklukkedage samt systemhændelser fra automatisering eller Betalingsservice. De er kalenderoplysninger, ikke opgaver. Systemhændelser gælder den aktuelle virksomhed og vises, når de relevante funktioner bruges.

  1. Vælg Visning, mens kalenderen er åben.
  2. Vælg Vis eller Vis ikke ved Helligdage (banklukkedage), Automatisering og Betalingsservice.

Søgning og almindelige filtre gælder Liste og Kolonner, ikke kalenderen. Kalenderen har sine egne valg under Visning. Se Filtrér, gruppér og sortér opgaver.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15