Opret en Betalingsserviceaftale
Ansøg om en kreditoraftale hos Betalingsservice med de valg, du skal bruge til Boligflow.
Du opretter aftalen hos Betalingsservice, før du tilknytter den i Boligflow. Har virksomheden allerede en almindelig Betalingsserviceaftale, skal du i stedet skifte dataleverandør til Boligflow.
Hav oplysninger og adgang klar
Før du begynder, skal du have:
- Virksomhedens CVR-nummer og MitID med rettigheder til at underskrive for virksomheden. Betalingsservice angiver MitID Erhverv for tegningsberettigede og MitID Privat til Erhverv for bl.a. enkeltmandsvirksomheder. Se MitID-kravene for din rolle.
- Navne og e-mailadresser på de personer, der skal underskrive efter virksomhedens tegningsregler.
- Et FI-kreditornummer til kortart
71. Bestil det hos banken, hvis virksomheden ikke allerede har et. - Dansk registrerings- og kontonummer til afregningskontoen og en eventuel særskilt gebyrkonto.
- CPR-numre og dokumentation om ejere, direktion eller bestyrelse efter kravene til din virksomhedsform. Der kan også være krav om legitimation, fx paskopier.
OBS: Skal du underskrive uden at være tegningsberettiget på Virk.dk, skal din fuldmagt være aftalt og registreret hos banken på forhånd. Ellers afvises ansøgningen. Virksomhedens MitID-administrator skal også give dig de nødvendige rettigheder. Det gælder også eksterne bogholdere og revisorer.
Udfyld ansøgningen hos Betalingsservice
-
Åbn Betalingsservices ansøgningsportal, vælg Opret aftale, og log ind med MitID til virksomheden.

-
Følg portalens anvisninger til virksomheds- og kontaktoplysninger.
-
Kontrollér oplysningerne om virksomhedens reelle ejere og daglige ledelse. Tilføj den dokumentation, som ansøgningen beder om.
-
Tilføj de nødvendige underskrivere. De skal være tegningsberettigede eller have fuldmagt til at underskrive.
-
Vælg Betalingsservice med indbetalingskort. Angiv virksomhedens FI-kreditornummer til kortart
71og returadressen til indbetalingskortene. -
Brug følgende valg i ansøgningen:
Oplysning Dit valg Debitorgruppenummer Brug normalt 00001, og gem nummeret til opsætningen i Boligflow.Navn på opkrævningen Vælg fx virksomhedens navn og »husleje«, så lejeren kan genkende opkrævningen på betalingsoversigten. Betaling på ikke-bankdage Vælg efterfølgende bankdag. Dataudveksling Vælg en anden samarbejdspartner/administrator. Angiv dataleverandørnummer 40843639og navnetBoligflow A/S.Delsystem Brug BS1. -
Udfyld oplysningerne om afregning og fakturering:
- Afregningskontoen skal modtage lejernes betalinger.
- Vælg samme eller særskilt konto til Betalingsservices gebyrer. Kontrollér Betalingsservices aktuelle priser, før du godkender aftalen.
- Vælg, hvordan virksomheden vil modtage fakturaer fra Betalingsservice.
-
Hvis ansøgningen beder om en Access Manager, vælger du den person, der skal administrere aftalen i Betalingsservices portal. Personen skal have MitID Erhverv til virksomheden.
-
Indsæt Boligflows anmodning i ansøgningens bemærkningsfelt:
Type 603 leverancer ønskes
Type 605 leverancer ønskes (BS Tilmeldingsintegration via fil-integration)
Type 621 leverancer ønskesBruger du BS Web, skal du også bede om at få flyttet betalingsaftalerne.
-
Gennemgå ansøgningen, og accepter Betalingsservices regler.
-
Send ansøgningen, og underskriv med MitID.
Afvent underskrifter og bankens godkendelse
En kvittering for ansøgningen er ikke en bekræftelse på, at aftalen er klar. Eventuelle øvrige underskrivere skal også underskrive, og banken skal godkende oprettelsen.
Afvent Betalingsservices bekræftelse og dit BS-nummer (også kaldet PBS-nummer). Tilknyt derefter aftalen i Boligflow med BS-nummeret og debitorgruppenummeret, og registrér FI-kreditornummeret på den relevante konto i bankoplysningerne.
Hvis du kommer fra BS Web
BS Web kræver en ny almindelig Betalingsserviceaftale; formularen til produktændringer kan ikke bruges.
Bed i bemærkningsfeltet om at få flyttet de eksisterende betalingsaftaler (mandater) fra BS Web. Få Betalingsservice til at bekræfte, om og hvordan de kan flyttes. En ny ansøgning overfører dem ikke automatisk.
Senest opdateret