Boligflow
Virksomhed

Aktivér eller deaktivér en virksomhed

Sæt en virksomhed i drift eller tag den ud af drift, og se, hvad det betyder for automatiseringer.

Brug driftsstatus, når automatiske processer for virksomheden skal starte eller standse. Når virksomheden er ude af drift, opretter Boligflow ikke opkrævninger, udfører reguleringer eller starter andre automatiske processer. Data og virksomhedsbrugere bevares.

Du skal have rollen Ejer, Administrator eller Vicevært for at ændre driftsstatus. Læseadgang kan ikke ændre den.

Åbn driftsindstillingerne

  1. Vælg virksomheden.
  2. Gå til Opsætning → Drift.

Sæt virksomheden i drift

Virksomheden skal have bankoplysninger, før du kan sætte den i drift. Tilføj dem under Opsætning → Økonomi.

Vælg Sæt virksomhed i drift. Boligflow kan derefter køre automatiske processer for virksomheden.

Sæt virksomheden ud af drift

OBS: Når du bekræfter, stopper automatiske opkrævninger, reguleringer og andre processer for virksomheden.

  1. Vælg Sæt virksomhed ud af drift.
  2. Vælg en mulighed under Vælg begrundelse for deaktivering.
  3. Bekræft med Sæt virksomhed ud af drift.

Mulighederne er Virksomheden er ikke klar til drift, Virksomheden skifter til et andet system, Virksomheden skifter til anden administrator, Virksomheden eller dens aktiver er solgt, Virksomheden er sammenlagt med en anden virksomhed, Virksomheden blev oprettet ved en fejl og Anden grund.

Du kan senere sætte virksomheden i drift igen.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15