Håndter beskeder i Assistenten
Åbn en besked, udsæt den eller markér den som set, og håndter flere beskeder af samme type.
Assistenten samler aktuelle beskeder om virksomhedens flows og opgaver, der kræver din opmærksomhed. Brug beskedens link eller knap til at gå videre. Du kan også udsætte beskeden eller markere den som set, når beskedtypen giver mulighed for det.
Find beskedens muligheder
- Åbn Assistenten via robotikonet øverst i Boligflow.
- Find beskeden under Notifikationer. Vælg Vis [antal] flere af denne type, hvis beskeden ligger i en gruppe.
- Hold markøren over beskeden for at vise mulighederne.
Beskeder med høj prioritet står først. Oversigten kan indeholde både fælles beskeder for virksomheden og beskeder til dig. Den viser aktuelle beskeder, ikke en fuld historik; løste beskeder fjernes, og nogle typer udløber automatisk.
En besked, der er fælles for virksomheden, udsættes eller markeres som set for alle, der kan se den.
Åbn beskeden eller udfør en handling
- Læs beskeden, og kontrollér, hvilken ejendom, hvilket lejeforhold eller hvilken opgave den handler om.
- Vælg det relevante link eller den relevante knap. Et link åbner den berørte post eller side. En knap kan ændre oplysninger eller sende noget; kontrollér derfor handlingen, før du vælger knappen. Beskeden forsvinder ikke nødvendigvis, når du åbner et link.
Udsæt en besked
Udsættelse flytter beskeden væk fra de aktuelle notifikationer, men opgaven skal stadig løses.
- Hold markøren over beskeden, og vælg Udsæt.
- Vælg 1 dag, 3 dage eller 7 dage.
Perioden regnes fra dags dato. Beskeden flyttes til Udsatte nederst i oversigten og vises igen blandt de aktuelle notifikationer, når perioden er gået, hvis den stadig er aktuel.
Hvis du vil tage beskeden op tidligere, skal du åbne Udsatte, holde markøren over beskeden og vælge Udsæt → Fjern udsættelse. Beskeden kommer straks tilbage blandt de aktuelle notifikationer.
Markér en besked som set
- Hold markøren over beskeden.
- Vælg Markér som set.
Beskeden fjernes fra oversigten, men opgaven udføres ikke. Brug beskedens link eller knap, hvis opgaven stadig skal løses.
Håndter flere beskeder
Du kan markere flere beskeder af samme type, når typen understøtter det.
- Hold markøren over en besked, og vælg Markér.
- Markér de øvrige beskeder af samme type. Udvid gruppen med Vis [antal] flere af denne type, hvis nødvendigt.
- Vælg Udsæt alle, Markér alle som set eller en tilgængelig handlingsknap. Udsæt alle og Markér alle som set gælder de beskeder, du har markeret. Nogle handlingsknapper virker kun på én besked ad gangen. Vælg Fjern markering på en besked eller Fjern markering fra alle for at ændre udvalget.
Relaterede artikler
Senest opdateret