Boligflow
Min bruger

Behold din adgang ved inaktivitet

Log ind inden fristen i advarselsmailen, eller få en ny invitation, hvis din adgang er fjernet.

Hvis du har modtaget mailen Din Boligflow-bruger bliver snart deaktiveret, skal du gennemføre et login inden fristen i mailen. Ellers kan Boligflow fjerne dine tilknytninger til virksomheder og koncerner.

Behold adgangen

Et gennemført login bevarer adgangen. Det er ikke nok at have Boligflow åbent i browseren eller at bruge API'et.

  1. Find fristen i advarselsmailen.
  2. Er du allerede logget ind, skal du åbne Brugerindstillinger via brugerikonet og vælge Log ud.
  3. Vælg Log ind på Boligflow i mailen.
  4. Log ind med din Boligflow-bruger, og gennemfør loginbekræftelsen, hvis du bliver bedt om det.

Har du glemt adgangskoden, kan du nulstille den og derefter logge ind inden fristen.

Bemærk: Når du logger ud via brugerindstillingerne, nulstilles de liste- og eksportindstillinger, Boligflow har gemt i browseren.

Få adgang igen efter deaktivering

Hvis du har modtaget mailen Din Boligflow-bruger er blevet deaktiveret, er dine tilknytninger til virksomheder og koncerner fjernet. Brugerkontoen og virksomhedernes data er bevaret.

En integration, der bruger din personlige API-nøgle, mister også adgang til virksomheder, du ikke længere er tilknyttet. Nøglerne slettes ikke.

Du kan stadig logge ind, men login genskaber ikke virksomhedsadgangen. Bed en administrator om en ny invitation til den virksomhed eller koncern, du skal bruge, og acceptér invitationen.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15