Personlige API-nøgler
Opret en personlig API-nøgle med valgte rettigheder, gem den sikkert, og slet den, når du ikke længere bruger den.
En personlig API-nøgle, også kaldet et API-token, giver en integration adgang til Boligflow på dine vegne. Du vælger, hvilke områder den må læse eller ændre.
Find dine nøgler
Åbn Brugerindstillinger via dit brugerikon, og vælg Udvikler. På mobil åbner du Min bruger i navigationen. Adgangsnøgler til Boligflows API viser beskrivelse, klient og oprettelsesdato. Selve nøglen kan ikke vises igen.
Opret en nøgle
Du skal bruge din nuværende adgangskode til Boligflow. Nøglen er personlig og gælder de virksomheder, du selv har adgang til; du vælger ikke én virksomhed ved oprettelsen. Adgangen afhænger også af dine rettigheder i den virksomhed, integrationen bruger.
OBS: Del kun nøglen med systemer og personer, der må bruge de valgte rettigheder. Nøglen vises én gang, når du opretter den. Kopiér og gem den sikkert, før du forlader siden.
- Vælg Opret ny adgangsnøgle.
- Udfyld Beskrivelse af API-nøglen, så du kan genkende den senere.
- Vælg de nødvendige Rettigheder. Brug læserettigheder til at hente data og skriverettigheder til at ændre dem. Du kan vælge rettigheder enkeltvis eller samlet for en gruppe.
- Indtast din nuværende adgangskode i Din adgangskode til Boligflow, og markér Jeg bekræfter, at API-nøglen må tilgå data i henhold til de valgte rettigheder.
- Vælg Opret API-nøgle, og kopiér den med Kopier API-nøgle.
Når du vælger en skriverettighed, vælges den tilsvarende læserettighed automatisk, hvis den findes. Den kan ikke fravælges, så længe skriverettigheden er valgt. Nøglen udløber efter 10 år, men du kan slette den før.
Erstat en mistet nøgle eller ændr rettigheder
Du kan ikke vise en eksisterende nøgle igen eller redigere dens rettigheder. Opret en ny nøgle med de ønskede rettigheder, opdatér integrationen, og slet den gamle, når den ikke længere bruges.
Slet en nøgle
OBS: Når du sletter en nøgle, mister systemer, der bruger den, forbindelsen til Boligflow. Hvis integrationen skal fortsætte, skal du skifte den til en anden nøgle først.
- Åbn Udvikler i brugerindstillingerne.
- Åbn menuen med tre prikker ved nøglen, og vælg Slet API-nøgle.
- Bekræft med Slet API-nøgle.
Nøglen fjernes fra oversigten og kan ikke længere bruges til API-kald. Se Autentificering med personlige API-tokens for teknisk brug.
Senest opdateret