Boligflow
Nyt i Boligflow

Nyt i Boligflow – uge 37, 2026

Giv kolleger læseadgang, lad rabatter følge lejen, og få bedre overblik over bidrag og sikkerhedsstillelse.

Rabatter, der følger lejen

Har en erhvervslejer 20 procent rabat det første år? Registrér rabatten som en procentdel af bidraget, så den følger med, når lejen reguleres.

Du vælger bidrag og eventuel start- og slutmåned. Rabatten kan gælde både faste bidrag og enkeltopkrævninger.

Se, hvordan du tilføjer en rabat på et lejeforhold.

Varsl nye faste bidrag til flere lejere

Opret nye faste bidrag på flere lejeforhold gennem bidragsreguleringen, eksempelvis til en beboerrepræsentation.

Du kan samtidig regulere eksisterende bidrag, gennemgå beløbene og sende en samlet varsling, inden ændringerne træder i kraft.

Læs om valg af bidrag og målgruppe.

Få overblik over den sikkerhed, I har aftalt

Når banken ændrer eller forlænger en garanti, kan du redigere registreringen og tilføje de nye dokumenter i Boligflow.

På lejeforholdet angiver du, hvilke bidrag sikkerheden omfatter, og hvor mange måneder den skal dække. Boligflow sammenligner den forventede sikkerhed med depositum, forudbetalt leje og aktuelle bankgarantier.

Se, hvordan du angiver den aftalte sikkerhed og kontrollerer dækningen.

Saml lejernes kontaktoplysninger i en lejerliste

Find lejernes kontaktoplysninger i den nye Lejerliste under Lister, grupperet efter ejendom, lejemål og lejeforhold.

Filtrér efter ejendom, periode og status, vælg kolonner, og hent listen ud til videre brug.

Læs om filtrene i lejerlisten.

Giv kolleger adgang til at læse med

Med Læseadgang kan en vicevært eller kollega selv finde kontaktoplysninger og læse om lejeforhold uden at kunne oprette, ændre eller slette virksomhedens data.

Kollegaen bruger det samme Boligflow som jer og kan klare opslagene selv, så I slipper for at sende oplysninger frem og tilbage.

Rollen giver bred læseadgang i de valgte virksomheder, ikke kun til kontaktoplysninger. Redigeringsknapper kan stadig være synlige, men ændringer afvises.

Læs om adgang til udvalgte virksomheder og ændring af rollen via koncernen.

Forbedringer

  • Hent flere tabelvisninger og lejeforholdets kontoudtog som PDF, så du kan gemme eller dele overblikket.
  • Hent billeder samlet som en ZIP-fil. På lejemålet kan du også tage ejendommens billeder med.
  • Varslingsskrivelser ved regulering vedhæftes som PDF i e-mailen, så lejeren kan gemme dokumentet.
  • Bilag til enkeltopkrævninger sendes også til private lejere med automatisk betaling, eksempelvis via Betalingsservice.
  • Indkaldelsen til flyttesyn siger nu tydeligt, at lejeren indkaldes til det angivne tidspunkt.
  • Kælder kan nu vælges som lejemålstype.

Senest opdateret

På denne side

Anette fra Boligflow supportMalene fra Boligflow supportLotte fra Boligflow supportSandra fra Boligflow supportAlberte fra Boligflow support

Vi hjælper dig videre

Skriv eller ring til os.

Mandag–torsdag kl. 8–16
Fredag kl. 8–15