Der er ingen tvivl om, at det er nemmest for dig som udlejer, hvis lejer laver sine indbetalinger igennem Betalingsservice. Det giver dig nemlig muligheden for automatisk afstemning af indbetalingen. Og lejer skal ikke ændre sin faste overførsel, når totalbeløbet bl.a. ændrer sig ved reguleringer og det årlige forbrugsregnskab mm.
Alligevel ved vi at nogle af jer foretrækker denne metode frem for Betalingsservice og vi har derfor gjort det muligt at sætte bankoverførsel som standard betalingsmetode.
Hvis du blot ønsker at bruge bankoverførsel på nogle enkelte lejemål på din virksomhed kan du se hvordan du gør det her: Hvordan aktiverer jeg bankoverførsel på lejemålsniveau?
Ellers er fremgangsmåden er følgende:
- Du skal ikke aktivere Betalingsservice under Apps i Boligflow
- Du skal skrive data for din bank ind i Boligflow. Dette gøres under "Indstillinger" -> "Systemindstillinger"
Du vil nu kunne se på dine lejemål, under "Opkrævninger" -> "Betalingsmetode" at den står til "Standard betalingsmetode (Bankoverførsel)".
Hvordan det fungerer:
- Hver måned genererer vi opkrævninger for dine lejemål og sender dem ud som mail til dine lejere. Sørg derfor for at dine kontaktoplysninger på dine lejere er opdaterede.
- Når du modtager betalingen i banken skal du selv gå ind og registrere betalingen manuelt. Du kan se hvordan du gør her: Hvordan registrerer jeg en manuel indbetaling?
Hvis jeg gerne vil slå Restanceforløb til:
Restanceforløb er en stor hjælp hvis der er lejere, som ikke betaler til tiden eller slet ikke betaler. Systemet holder øje med dette for dig, og sender automatisk påkrav og ophævelse afsted til lejerne. Du kan læse hvordan du slår Restanceforløb til her: Hvordan aktiverer jeg restanceflow?
Dog er der noget du skal være opmærksom på, hvis du benytter bankoverførsel, som standard betalingsmetode.
Da Boligflow ikke automatisk afstemmer de betalinger som bliver lavet af dine lejere, skal du huske at gå ind og registrere deres indbetaling manuelt, som forklaret ovenover. Ellers risikerer vi at sende påkrav og ophævelse afsted til lejere som reelt set har betalt, men hvor det bare ikke er blevet registreret i Boligflow.