Der er ingen tvivl om, at det er nemmest for dig som udlejer, hvis lejer laver sine indbetalinger igennem Betalingsservice. Det giver dig nemlig muligheden for automatisk afstemning af indbetalingen. Og lejer skal ikke ændre sin faste overførelse, når totalbeløbet bl.a. ændrer sig ved reguleringer og det årlige forbrugsregnskab mm.
Dog kan der være enkelte lejere, som ikke vil benytte Betalingsservice, og her har du nu mulighed for at sende en opkrævning hver måned på mail, hvor indbetalings linjen er erstattet med dine bank oplysninger.
Aktiverer du denne funktion, modtager lejer altså ikke et FI-kort med posten eller en automatisk opkrævningen igennem Betalingsservice. I stedet får de en mail med oplysninger på den bankkonto til skal lave en overførsel til.
Du skal også være opmærksom på, når lejer laver en indbetaling via. bankoverførsel, at vi i Boligflow ikke automatisk kan registrere indbetalingen. Det er derfor nødvendigt, at du manuelt markerer opkrævningen betalt m. bankoverførsel hver måned. Du kan se hvordan her: Hvordan registrerer jeg en manuel indbetaling?
Du aktiverer bankoverførsel på leje niveau således:
Gå til "Indstillinger" -> "Systemindstillinger", for at skrive dine bank oplysninger ind.
Gå ind på det pågældende lejemål -> vælg fanen 'Opkrævninger' -> Vælg "Bankoverførsel" i boksen 'Betalingsmetode'
Herefter vil opkrævninger på dette lejemål blive sendt ud på mail m. bank oplysninger, og ikke igennem Betalingsservice.