Med e-fakturering kan du sende fakturaer, kreditnotaer og rykkere direkte til dine lejers økonomisystemer så deres bogføringsprocess bliver nemmere. I denne artikel vil du få hjælp til hvordan du opsætter e-fakturering i Boligflow, samt andre gode tips og tricks.
Opsætning
Du kan nemt og hurtigt opsætte e-fakturering på dine lejere. Først skal du tilkoble appen, og bagefter kan du slå funktionen til på dine lejere.
Hvordan opsætter jeg E-fakturering i Boligflow?
1. Gå til Apps i venstremenuen.
2. Klik på E-fakturering.
3. Klik på Tilføj til Boligflow øverst i højre hjørne.
Nu kan du slå funktionen til på dine lejere.
1. Gå til lejere i venstremenuen.
2. Klik på den lejer der ønsker e-fakturering.
3. I boksen Lejerinformation, siger du Ja til Aktiver elektronisk fakturering.
4. Ud for EAN nummer har du mulighed for at indtaste virksomhedens EAN nummer. Hvis du ikke har det, bruger Boligflow virksomhedens CVR nummer.
Historik
Når du har tilkoblet appen for E-faktura, har du altid mulighed for at se historikken over alle de fakturaer der er sendt ud.
Hvordan ser jeg historikken?
1. Gå til Apps i venstremenuen.
2. Klik på E-fakturering.
3. Klik på fanebladet Historik.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har indtastet EAN nummer, men lejeren modtager det ikke via E-fakturering
Det er vigtigt at appen er tilkoblet, før du indtaster EAN nummeret. Hvis du bare indtaster EAN nummeret, uden at appen er tilkoblet, bliver EAN nummeret bare skrevet på fakturaen, men E-fakturering er ikke slået til.
Sådan ser det ud uden at appen er tilkoblet:
Sådan ser det ud når appen er tilkoblet: