Hvis du gør brug af Dinero til bogføring af dine regnskaber, kan du nemt og hurtigt tilkoble denne app i Boligflow. Så snart appen er tilkoblet, vil alle posteringer blive sendt til Dinero. Boligflow sender både alle posteringer med tilbagevirkende kraft og vil fremadrettet sende alle posteringer over så snart de er oprettet i Boligflow.
Opsætning af Dinero
Hvordan tilkobler jeg Dinero til Boligflow?
1. Gå til Apps i venstremenuen.
2. Klik på appen Dinero og klik derefter på Tilføj til Boligflow.
3. Klik på Forbind for at logge ind på Dinero og give adgang til din aftale.
4. Klik på Godkend for at give Boligflow tilladelse til at få adgang til din kontoplan i Dinero.
5. Nu er du næsten klar. Alt du skal gøre er at udfylde kontoplanen i Boligflow, og på den måde opsætte et link mellem de forskellige bidragstyper i Boligflow, og de forskellige konti i Dinero.
6. Afslut ved at trykke Gem.
Alle bilag i Boligflow vil nu automatisk blive bogført på de valgte konti du har opsat i kontoplanen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor modtager jeg ingen posteringer i Dinero?
Der kan være flere årsager til at du ikke modtager nogen posteringer. Først og fremmest skal du sikre dig at du har udfyldt alle obligatoriske felter i dinero opsætningen.
1. Gå til Assistenten, som er placeret øverst i højre hjørne og har ikonet som en lille robot.
2. Se om der ligger en post hvor der står Der mangler opsætning i din dinero integration, som vist på billedet herunder.
3. Hvis der mangler at blive udfyldt ét eller flere felter, vil der slet ikke blive sendt nogen posteringer til Dinero. Sørg derfor altid at få udfyldt alle felter.
Hvis der ikke mangler opsætning i din Dinero integration, kan der være en anden grund til at du ikke har modtaget nogen posteringer.
1. Gå til Økonomi i venstremenuen.
2. Klik på fanebladet Eksterne bilag.
3. Kontroller om der er nogen bilag som er fejlede, og i så fald, prøv at klikke på Gensend fejlede for at se om det afhjælper problemet.
4. Hvis det ikke hjælper at gensende fejlede, kan det være en god ide at kontrollere om dit regnskabsår er åbent og har samme navn i Boligflow som det har i Dinero. Ellers kontakt Boligflows support på support@boligflow.dk eller 70 60 20 03.
Hvor ofte sender Boligflow posteringer til Dinero?
Vi sender posteringerne til Dinero så snart de er registreret og bogført i Boligflow. Vi vil dog anbefale at vente op til en time, hvis du ikke har modtaget dine posteringer endnu.
Indlæser Boligflow gamle posteringer fra før vi tilkoblede Dinero?
Ja, det sker helt automatisk. Fra det øjeblik du satte din virksomhed i drift på Boligflow, blev alle posteringer gemt i systemet, klar til det tidspunkt hvor du tilkoblede en integration til et af vores regnskabsprogrammer.
Så snart der er skabt forbindelse mellem Boligflow og Dinero, vil du modtage alle posteringer indenfor en time.