Betalingsservice
Betalingsservice er fortsat danskernes foretrukne betalingsløsning, og med Boligflows integration til Betalingsservice, kan du trygt læne dig tilbage mens vi gør arbejdet for dig. I denne artikel kan du finde svar på eventuelle spørgsmål du måtte have til hvordan Boligflow og Betalingsservice taler sammen, samt hvordan du bruger forskellige funktioner i systemet.
Hvis du søger hjælp til oprettelse af Betalingsservice eller har spørgsmål til hvordan du generelt kommer i gang med Betalingsservice i Boligflow, kan du læse mere om det i vores artikel her: Opstart på Betalingsservice i Boligflow
Opkrævninger via Betalingsservice
Info: Som standard genererer Boligflow altid opkrævninger d. 6. sidste hverdag i måneden. Hvis du skal foretage ændringer til næstkommende opkrævning skal det altså ske inden d. 6. sidste hverdag i måneden(Læs hvordan du retter hvornår Boligflow genererer opkrævningerne i vores artikel her.)
Hvordan sendes opkrævninger med Betalingsservice?
Der er 2 typer af opkrævninger når det kommer til Betalingsservice, nemlig FI-kort, og automatiske opkrævninger(Lejere der er tilmeldt betalingsservice).
Hvis en lejer ikke er tilmeldt betalingsservice, får de tilsendt et FI-kort hvor de kan indbetale på, samt tilmelde sig til fremtidige opkrævninger.
Tip: Boligflow sparer dig i penge og ressourcer ved at generere FI-kortene direkte i systemet. På denne måde kan du selv vælge om et FI-kort skal sendes på e-mail eller brev, og samtidig sparer du gebyret Betalingsservice opkræver for at generere dem. Du betaler kun for portoen på de lejere som modtager det pr. brev.
Hvis en lejer er tilmeldt Betalingsservice bliver de trukket automatisk hver d. 1. i måneden. Lejeren modtager ikke nogen opkrævning hvis de er tilmeldt, medmindre de er en erhvervslejer. Her genereres en faktura til lejerens regnskab. I fakturaen står hvis de er tilmeldt, så de ikke betaler dobbelt.
Automatisk indlæsning af indbetalinger
Når dine lejere betaler via Betalingsservice, hvad enten det er på FI-kort eller de er tilmeldt Betalingsservice, så bliver deres betaling indlæst i Boligflow automatisk.
Du skal derfor ikke selv registrere disse betalinger, da Boligflow matcher indbetalingen med den korrekte lejer og bogfører det derefter.
Tilmeld lejere til Betalingsservice
Tilmeld dine lejere på deres vegne(Tilmeldingsintegration)
Du har mulighed for at hjælpe dine lejere med at blive tilmeldt til Betalingsservice, uden at de skal foretage sig noget. Alt du skal gøre er at få oplyst lejerens CPR nummer, samt bank Reg. og kontonr.
Det er dog nødvendigt at du har Tilmeldingsintegration slået til på din Betalingsserviceaftale
Kundenumre
Du kan altid finde frem til lejeres kundenummer i Boligflow, og har samtidig også mulighed for at ændre dem, fx ved fejlindtastning.
BS- og FI-sum
Når flere lejere er tilmeldt Betalingsservice, kommer alle deres indbetalinger ind i banken som én samlet sum. Det samme gælder hvis flere lejer har indbetalt via FI-kort på samme dato.
I banken kan du ikke se hvilke lejere disse BS- og FI-summer indeholder, men det kan du i stedet se i Boligflow.